Unikke jubilæer

Vi har meget at fejre i år, og i dette blogindlæg ser vi nærmere på tre jubilæer indenfor møntverdenen.

Den mexicanske sølv Libertad

Vi lægger ud med et 35-års jubilæum for én af verdens smukkeste mønter, den mexicanske sølv Libertad.

Årsagen til møntens betydning for Mexico er præget ind i det ædle metal. Averset er prydet af det mexicanske våbenskjold, der fortæller historien om etableringen af Mexico City. De nomadiske aztekere levede efter profetien, at de skulle bosætte sig dér, hvor de så en ørn sidde på en kaktus og fortære en slange. Historien lyder, at aztekerne vandrede indtil de i 1325 så ørnen på kaktussen. Her bosatte de sig og skabte dét, der blev til Tenochtitlán og som vi i dag kender som Mexico City. I 1811 blev våbenskjoldet igen vakt til live som officiel forsegling af dokumenter under Mexicos kamp for selvstændighed.

Reverset hylder også et nationalt pejlemærke, nemlig Selvstændighedsenglen (1910), der står i al sin pragt på Paseo de la Reforma i Mexico City. Siden 1925 har statuen fungeret som mausoleum for faldne under Mexicos kamp for uafhængighed.

De mexicanske sølv Libertad er et symbol på Mexicos historie, og med den 35. udgivelse kan vi endnu engang mindes etableringen af det uafhængige Mexico.

 

50 år med Sydafrikas Krugerrand

Da den engelske kolonimagt koloniserede Sydafrika, havde de udelukkende interesse i Kap Det Gode Håb, da det var et oplagt støttepunkt for nationens skibsfart til Asien. Det ændrede sig dog i 1867, da den blot 15-år gamle Erasmus Stephanus Jacobs fandt en stor diamant ved Orange River. Da man i 1886 også fandt guld, satte mineralrusen ind. Zuluerne og Boerne gik til modangreb, og kolonimagternes grådighed resulterede i en af de største blodudgydelser i kolonihistorien. Død og ødelæggelse fulgte i kølvandet på de mineralske fund, og rigdommene kom ikke det afrikanske folk til gode.

Men noget ændrede sig i 1967, da South African Mint udgav den første Krugerrand, opkaldt efter Boernes leder og tidligere præsident for republikken Transvaal, Poul Kruger (1825-1904). Formålet med Krugerrand var at omgå sanktioner fra FN, der gjorde det svært for Sydafrika at sælge sit guld og ligeledes, at præge mønter i forskellige størrelser og dermed værdi, der gjorde, at menig mand kunne erhverve sig guld.

Succesen var stor og i 1970′ erne stod Sydafrika for 80 pct. af verdens guldeksport. Sådan forholder det sig dog ikke længere, da landet hærges af illegale guldgravere. Ikke desto mindre er det vigtigt at fejre 50-året for Krugerrand og den betydning mønten har haft for Sydafrikas økonomi og historie.

 

200-års jubilæum: St. George og dragen

Det sidste jubilæum går til møntverdenens absolutte sværvægter, den engelske sovereign-mønt.

For præcis 200 år siden blev grundstenene til det, der skulle vise sig at blive en af verdenshistoriens mest berømte mønter, lagt. Efter tabet af kolonierne i den Amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783) og den lange krig mod franskmændene (1793-1815), kæmpede England med sin nationale identitet. Økonomien var presset, der var ingen guldmønter i cirkulation, og de få sølvmønter der var, var slidte og ligeså var England.

Men sejren i Waterloo i 1815 havde en transformerende effekt på kampformen. Nu skulle den forkrøblede økonomi reformeres og en ny guld sovereign-mønt skulle markere det fornyede håb for nationen.

Den italienske gravør Benedetto Pistrucci (1783-1855) blev tildelt opgaven at designe den nye engelske sovereign-mønt. Mønten skulle ikke bare markere  sejren ved Waterloo, men også symbolisere Englands ambitionsniveau som nation. Pistrucci var allerede en anerkendt herre, hvis tekniske og kunstneriske håndelag havde placeret ham i den absolutte top. Idéen til designet af soverign-mønten blev eftersigende plantet ved Pistruccis ankomst til England i 1815, da Lady Spencer bad ham skabe en græskinspireret voksmodel af den mytiske fortælling om St. George og dragen. Den smukke mønt kom til at markere en ny æra for den engelske nation.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s