Du drikker Fair Trade kaffe, spiser Fair Trade chokolade – men er dit guld Fairmined?

Fair Trade-organisationen er blevet en bevægelse af globale proportioner. Siden starten i 1940’erne har de arbejdet sammen med så mange som 3000 græsrodsorganisationer i over 70 lande med det formål at fremme bedre handelsvilkår og tilskynde til etiske forretningsmetoder.

Fair Trade startede i 1946 i USA, da Ti Tusind Landsbyer (en græsrodsbevægelse) begyndte at købe håndværk fra Puerto Rico. I det samme årti begyndte SERRV International at handle med fattige samfund på den sydlige halvkugle. Det var dette, der førte til åbningen af den første formelle “Fair Trade”-butik i 1958 i USA. Globalt, fejrer vi World Fair Trade Day hvert år den anden søndag i maj for at øge bevidstheden om organisationen og styrke dens mål.

Fairmined er et forsikringsmærke i forbindelse med Fair Trade-bevægelsen, der bekræfter, at guld er etisk indkøbt fra små minedriftsorganisationer, og at forbrugeren køber og støtter ansvarligt forvaltede miner. Ordningen garanterer minearbejdere en rimelig pris for deres arbejde og materialer og opfordrer dem til at investere i drift og social udvikling ved at betale dem en tillægspræmie til drift inden for Fairmined Standard. Det giver også forbrugerne ro i sindet når de køber, da de er sikre på at deres køb har bidraget til at levere god handelspraksis.

 

Vidste du at Nobels Fredspris i 2015 tildelte deres første medalje præget af Fairmined guld?

Medaljen var præget af Det norske møntværk af guld indkøbt fra en lille Fairmined-certificeret guldmine i Columbia. Sammen med deres ejer Samlerhuset og i samarbejde med non-profit organisationen, ARM – Alliance for Responsible Mining, havde de til formål at fremhæve arbejdsvilkår og miljøpåvirkning af guldminer og at fremme behovet for ændringer.

nobel fredspris medalje 2

ARM arbejder på at transformer små miner og give dem midlerne til at opnå Fairmined-certificering og sikre sociale udviklingsmuligheder og miljøbeskyttelse for deres minearbejdere.

I dag kommer 85-90 % af guld over hele verden fra større miner, der er reguleret af internationale standarder. De resterende 10-15 % kommer dog fra mindre miner, der beskæftiger 90 % af verdens minearbejdere – ca. 10 millioner mennesker!

Denne minedrift er ofte udført manuelt og under vanskelige forhold. Arbejdet udføres af minearbejdere, der graver, hugger og vasker guld i en proces der også involverer kviksølv, hvilket er farligt både for arbejderne og for miljøet. Guldudvindingen eksekveres ofte uden tilladelse fra de lokale myndigheder.

Guldminedrift er en yderst vigtig indtægtskilde for mange fattige samfund i Sydamerika, Sydøstasien og Afrika, og mindre miner har ofte ingen tilladelse fra deres regering, hvilket truer deres minearbejders levebrød og giver dem ringe eller ingen jobsikkerhed.

Især smykkebranchen er kommet langt med at fremme ansvarlig guldhandel, men møntindustrien har desværre stadig noget at indhente. I 2014 forbrugte møntindustrien 256 tons guld i mønter og medaljer, der udgjorde omkring 6 % af den samlede verdens efterspørgsel for guld. Det er disse tal, der virkelig viser, hvor vigtigt det er for møntindustrien at tage en seriøs interesse i Fairmined-organisationen.

Ole Bjørn Fausa, administrerende direktør for Samlerhuset og ejer af Det norske møntværk, taler lidenskabeligt om ARM’s bestræbelser og håndhæver det som virksomhed: “Vi vil gerne have, at der ses nærmere på hvilken slags guld der bliver brugt i mønt- og medaljeindustrien, og at flere spillere begynder at bruge certificeret guld fra små miner. På den måde forbedres arbejdsvilkårene gradvist for dem, der arbejder i minerne, og miljøet kan reddes. ”

Fairmined - Ole Bjorn Fausa

Samlerhuset har i mange år indkøbt deres guld ansvarligt fra etablerede leverandører og valgt enten at bruge genbrugsmateriale (den mest miljøvenlige metode) eller at købe deres materiale fra de større mekaniserede miner.

Det er klart, at udviklingen af Fairmined har en positiv indflydelse på alle involverede parter; den giver minearbejdere rettigheder, som de ikke har haft før samt et sikkert arbejdsmiljø, der hjælper udviklingen af mindre minedrift i landene.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s